Gardinets historie er ældre end vinduets!
Og det er selvfølgelig, fordi gardiner er forhæng. De har for eksempel kunnet dække indgangen til en bolig eller et rum, inden vinduer overhovedet fandtes. Men man har også brugt gardiner foran spejle, malerier og senge – tænk bare på alkover og himmelsenge.
Formålet med gardiner ved indgangen og vinduet har gennem tiden været at beskytte mod kulde, træk og insekter, holde sollys og varme ude i varme perioder, og skærme for indkig.
I gammel tid var vinduer bare nogle små huller, som mest handlede om at få dagslys ind. Man brugte tyndt skind i åbningerne for at skærme for vejr, vind, insekter, støv og kulde, men samtidig tillade i hvert fald noget lys at trænge ind i boligen.
Eller også brugte man bare skodder. Vinduesglas var dengang helt umuligt at få råd til for almindelige mennesker, det fandtes kun hos de rige.
Da husene fik større vinduer, fandt man ud af at lave gardiner, som kunne trækkes for og fra. Lidt senere kom forgængeren for foldegardinet, et gardin med optræk i hele vinduets bredde, og i hælene på denne type fulgte rullegardiner og persienner.
Gardiner spiller i historiens løb i stadig højere grad en æstetisk rolle. Lange sidegardiner draperes dekorativt op omkring gardinstangen i store buer, ofte med sløjfer, kvaster og anden pynt.
Også det materiale, gardiner er syet af, skifter med moden, fra det helt lette og næsten gennemsigtige til store, tunge forhæng i fløjl og med broderier. Midt i 1800-tallet begynder man at skifte mellem sommer- og vintergardiner, og gardinerne hænger ofte bag en stiv kappe, der skjuler stang, huller og stropper, eller hvad gardinet ellers er monteret med.
Da persienner og rullegardiner for alvor blev almindelige, ændrede de hængende gardiner igen funktion og blev mere en slags ramme omkring vinduespartiet. Denne kombination bruger mange stadig.
Her er en interessant artikel om gardinhistorie.
