Opmåling til solafskærmning

Indholdsfortegnelse

Opmåling til solafskærmning skal være let. Derfor har vi lavet en enkel guide, som du kan følge. Denne måleguide til solafskærmning gælder opmåling til alle klassiske indendørs løsninger herunder plisségardiner, duo, venetianske persienner og rullegardiner.

Hvor skal afskærmningen placeres?

Du skal tage stilling til om du vil have indvendig eller udvendig placering af din solafskærmning. Indvendig placering er når afskærmningen placeres i vinduesrammen, og udvendig placering er på væggen over vinduet. Hvis du skal montere et mørklægningsgardin, er anbefalingen altid indvendig placering i vinduesrammen.

Husk at tage højde for hvilken vej vinduet eller døren åbnes, samt andre forhindringer der kan komme i vejen for gardinet/persiennen. Du skal også tage stilling til hvor betjeningen – motor eller snoretræk – skal sidde, så det er en god idé at overveje dette i forbindelse med opmålingen.

Dette skal du bruge til opmåling til solafskærmning:

Når du skal lave en opmåling til solafskærmning, skal du bruge følgende:

  • Målebånd, tommestok, lasermåler eller andet egnet måleudstyr
  • Blyant og papir

Alle mål laves i millimeter (mm), for en præcis opmåling.

1m = 100cm = 1000mm

Indvendig placering

Indvendig placering anbefales for at få det bedste resultat, der blokerer for mest muligt sollys. Se herunder hvordan opmålingen nemt kan foretages.

Indvendig højde

Opmåling til solafskærmning
Mål den indvendige højde fra bunden af vindueskarmen til toppen af karmen. Mål tre steder og brug det længste mål.

Højde = den længste indvendige højde af vindueskarmen

Indvendig bredde

Opmåling til solafskærmning
Den indvendige bredde findes ved at måle den indvendige bredde af vindueskarmen 3 steder. Bredden er det mindste af disse mål.

Bredde = Den mindste indvendige bredde af karmen

De indvendige mål skal ikke reduceres, og stoffet må forventes at være 30-40 mm smallere end den valgte bredde. I højden vil stoffet være 30-100 mm længere, men betjeningen gør at man selv kan justere det i højden.

Udvendig placering

Hvis du vælger udvendig placering af din solafskærmning, er opmålingen relativt simpel.

Udvendig højde

Opmåling til solafskærmning
Mål højden fra toppen af vindueskarmen til bunden af vindueskarmen, og husk at tilføje nogle centimeter til montering i toppen. Vi anbefaler mindst 75 mm til overlap.

Højde = højden fra toppen af vindueskarmen til bunden af vindueskarmen + min. 75 mm

Udvendig bredde

Opmåling til solafskærmning
Mål bredden på vinduesrammen og husk at tilføje overlap. Her kan du selv vurdere hvor meget overlap du synes er passende, men vi anbefaler mindst 150 mm.

Bredde = bredden på vinduesrammen + min. 150 mm.

Med denne guide håber vi du føler dig klædt på til at foretage din opmåling til solafskærmning. Hvis du har brug for råd eller vejledning til opmåling eller andet, skal du ikke tøve med at kontakte os.

Flere artikler

10 fordele og muligheder med integrerede persienner

Salget af integrerede persienner vinder mere og mere frem. Udviklingen skyldes i høj grad de mange fordele og muligheder de integrerede persienner giver. Denne blog beskriver 10 fordele du kan opnå med integrerede persienner.

Besøg vores blog for flere artikler, vi skriver både sjove, lærerige og hjælpsomme artikler og guides.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Kontakt vores serviceteam for spørgsmål eller konsultation

Gør brug af vores ekspert-rådgivning, uforpligtende produktrådgivning og vejledning til et specifikt projekt. Siden 2017 har vi hjulpet tusindvis af virksomheder, offentlige institutioner, boligejere, arkitekter, fabrikker samt glas- og byggefagfolk.

Efterlad en kommentar

icon_specialfremstillet solafskræmning


FREMSTILLES UDFRA DINE ØNSKER

icon_kvalitetsgaranti

KVALITETSGARANTI

icon_elektrisk_solafskrærmning

ELEKTRISK SOLAFSKÆRMNING

EUROPÆISK DESIGN

Hvor finder jeg typen og størrelsen på mit VELUX ovenlysvindue?

1

Hvis du åbner dit VELUX ovenlysvindue, vil du finde et typeskilt foroven i enten højre eller venstre side.

2

Typeskiltets udseende afhænger af, hvilket ovenlysvindue du har. Find dit typeskilt herunder for at se, hvor du kan finde de rette informationer om dit vindue.

3

Vælg vinduestype og -størrelse i felterne: = vinduestype, f.eks. GGL, GGU eller VE … = vinduesstørrelse, f.eks. M08, MK06, 304 eller 4 …

0
Ingen produkter i kurven