3 måder at skærme mod solens stråler

Vidste du, at vi i gennemsnit bruger mellem 80 og 90 % af vores liv indendørs. I vores private bolig og på vores job. I vores private bolig opholder vi os faktisk mellem 13 og 16 timer i døgnet. Derfor er indeklima og energiforbrug to væsentlige faktorer i vores liv (læs mere), og her er solafskærmning en afgørende faktor.

Store glaspartier og -facader og høje krav til isolering er en del af moderne arkitektur, og det gør bygningerne og indeklimaet sårbare overfor varme og kulde. En effektiv solafskærmning vil kunne bidrage til et bedre velbefindende og vil kunne reducere dine energiudgifter mærkbart bl.a. ved at minimere overophedning af bygningen om sommeren og bidrage til opvarmning af bygningen i de kolde måneder.

Tre typer solafskærmning

Hvis du overvejer solafskærmning til din bygning, privat eller erhverv, så kan du grundlæggende skærme mod solens stråler på tre måder:

Udvendig solafskærmning (udendørs)

  • tagudhæng
  • skodder
  • markiser
  • rulleskodder
  • persienner
  • rudefilm
  • farvet glas
  • mm.

Indbygget solafskærmning (mellem glas)

  • integreret persienne i to- eller tre-lags glasrude

Indvendig solafskærmning (indendørs)

  • gardiner
  • rullegardiner
  • persienner
  • lamelgardiner
  • screens
  • mm.

Hvilken solafskærmning skal jeg vælge?

Dit valg af solafskærming afhænger i høj grad af arkitekturen, vinduets retning, rummets anvendelse, klimaet, behovet for varmereducering, behovet for udsyn og selvfølgelig energimæssige overvejelser.

Udvendig solafskærmning blokerer mest for varme og lys

Den udvendige solafskærmning blokerer solens stråler, inden de opvarmer bygningen. Den største effekt opnår du her, hvis solafskærmningen er fast og indtænkt i bygningens arkitektur fra starten. Vinduer, der er designet til at åbne ud af, begrænser dog muligheden for brug af flere typer udvendig solafskærmning. Udvendig solafskærmning kan på grund af placeringen udendørs være for svær for dig at justere, du vil ofte opleve et stort tab af dagslys, dit udsyn vil blive begrænset, vind og vejr vil kræve vedligeholdelse af solafskærmningen og bygningens udtryk vil ændres med dit valg af udvendig solafskærmning. Udvendig solafskærmning oplever du oftest i lande på sydlige breddegrader, hvor solens stråler er kraftigst, og behovet for at udelukke solens varme overstiger behovet for dagslys i bygninger. I disse lande har man en stor udelivskultur, og da der er aircondition i stort set alle bygninger, og da nedkøling af en bygning er ca. fem gange dyrere end opvarmning, så vælger de oftest udvendig solafskærmning.

Indbygget solafskærmning er nemt og effektivt

Et populært og rigtigt godt alternativ til den udvendige solafskærmning er indbygget solafskærmning – bedre kendt som persienneruder. Da persiennen her er integreret i en rude, skal du selvsagt ikke rengøre og vedligeholde den. Du kan nemt styre den manuelt eller automatisk, og den vil nemt kunne tilpasses bygningens arkitektoniske udtryk. Den indbyggede solafskærmning er meget mere effektiv end den billigere og gammeldags indvendige solafskærmning, da solens stråler stoppes, inden de når den indvendige side af glasset. Det giver også dig mulighed for store besparelse på nedkøling og opvarmning af din bygning. Den tekniske udvikling indenfor persienneruder, betyder at dit udsyn i dag ikke begrænses selvom sollyset holdes ude.

Indvendig solafskærmning er billigst men mindst effektiv

Den indvendige solafskærmning er det billigste alternativ men begrænser, fordi den er bagved glasruden, ikke solens stråler. Fordelen er at du ligesom med den indbyggede solafskærmning nemt kan justere den. Da den er frithængende, vil den dog være udsat for støv, snavs og berøring, så den kræver både rengøring og vedligeholdelse.

Danmarkshistorien om gardinet

Danmarkshistorien om gardinet

Gardinets historie er ældre end vinduets! Og det er selvfølgelig, fordi gardiner er forhæng. De har for eksempel kunnet dække indgangen til en bolig eller et rum, inden vinduer overhovedet fandtes. Men man har også brugt gardiner foran spejle, malerier og senge – tænk...

læs mere
Historien om persiennen

Historien om persiennen

Har du tænkt over, hvorfor en af de allermest brugte, indvendige solafskærmninger har det lidt mærkværdige navn ”persienne”? Det lyder umiddelbart fransk, men ordet fortæller også, at persiennen stammer fra Persien – det nuværende Iran. Her er brugen af persienner...

læs mere
Indvendig solafskærmning og indeklima

Indvendig solafskærmning og indeklima

Indvendig solafskærmning De fleste mennesker elsker sol og lys. Men vi vil gerne selv bestemme hvor, hvornår og hvor megen sol og hvor meget lys vi vil have. I boligen foretrækker man på vore breddegrader lyse rum, hvor solindfaldet fra vinduerne løfter stemningen og...

læs mere
Integreret solafskærmning

Integreret solafskærmning

Der er ingen tvivl om, hvor meget et godt indeklima betyder vores velbefindende og produktivitet. Derfor er det også essentielt, at både private boliger, virksomheder og offentlige bygninger tænker i solafskærmning. Med en effektiv solafskærmning kan man nemlig...

læs mere
Udvendig solafskærmning

Udvendig solafskærmning

Der findes en lang række produkter til udendørs solafskærmning. De mest kendte er nok markiser og skodder, men mulighederne er mange flere. Nogle er mere synlige og markante end andre.

læs mere